Smerter i knæet

Knæleddet er et af de mest komplicerede led i kroppen med en høj frekvens af problemer med bevægeapparatet og ledbånd. Knæleddets hovedfunktion, som er at bære kroppens vægt, skaber sammen med hofte- og ankelleddet en ofte stressende belastning på knæleddet. Knæsmerter kan skyldes en række forskellige faktorer, hvor den primære årsag er strukturelle skader på knogle- eller bruskoverfladerne i knæleddet. Ledbåndsskader rammer ofte et af de fire hovedledbånd i knæleddet, som har til opgave at give både passiv og aktiv ledstabilitet i knæleddet. Seneskader i knæleddet rammer ofte den store og stærkt belastede knæskalssene, som løber over hele forsiden af knæleddet, og som knæskallen også hæfter på.

Vores bedst sælgende produkt

Topseller
Knæbind SRX Multi

SRX Multi er en unik knæbind designet til ekstra støtte og optimal pasform specielt udviklet til crossfit og multisport.

379 kr

Fysisk aktivitet er ofte en af de bedste og vigtigste måder at styrke et led på og forebygge fremtidige skader. På grund af knæleddets sårbarhed i kontaktsport er mange skader og problemer forårsaget af direkte traumatiske situationer, og traumer mod knæleddet skaber ofte rifter i de omgivende ledbånd, som i mange tilfælde brister eller strækkes med nedsat stabilitet og lokale smerter i skadesområdet til følge. For ældre mennesker er slidgigt i knæleddet ofte årsagen til smerterne i knæleddet. Slidgigt, eller slidskade, skyldes nedslidning af den glatte bruskoverflade i knæleddet med et smertefuldt og ofte ustabilt hævet knæ til følge.

Andre årsager til knæsmerter er meniskskader. Menisken, der fungerer som en stødabsorberende plade mellem lår og underben, sidder i midten af knæleddet. Menisken bidrager til passiv ledstabilitet og kan gå i stykker på grund af overbelastning eller kraft. Menisken er opdelt i en indre og en ydre menisk, og afhængigt af hvilken del der er skadet, opstår smerten ofte lokalt på ydersiden af knæleddet ved skader på den ydre menisk og lokalt på indersiden ved skader på den indre menisk.

Smerter på forsiden af knæet lokaliseret til bagsiden eller under knæskallen er ofte relateret til knæskalsrelaterede problemer. Bagsiden af knæskallen glider mod lårbenet, og hele glidefladen er dækket af ledbrusk, som med årene kan blive slidt med øgede problemer med knæsmerter og især smerter bag knæskallen til følge. Yderligere problemer med smerter omkring knæskallen kan være direkte relateret til knæskallens ustabilitet, hvis knæskallens grundlæggende stabilitet påvirkes, øges risikoen for vrid i knæskallen, som normalt vrides udad fra kroppen.

Løberknæ er en almindelig årsag til knæsmerter, især på ydersiden af knæleddet over den såkaldte ITB-sen. Løberknæ er direkte relateret til den såkaldte sprintermuskel i hoften, som går over i en stor ITB-sen, der løber på ydersiden af lårbenet og knæleddet. Årsagen til knæsmerter i forbindelse med ITB er ofte en lokal betændelse i senen på ydersiden af knæleddet. Smerter på forsiden af knæleddet på den øverste del af underbenet hos børn i voksealderen er ofte schlatter. Schlatter er en lokal betændelse i senetilhæftningen, som opstår i en ikke-knoglet vækstzone, hvor patellasenen hæfter. Schlatter rammer normalt personer i voksealderen mellem 8-15 år og er en almindelig årsag til knæsmerter hos børn. Knæsmerter er også ofte et direkte resultat af overbelastning i knæleddet, træning og motion er altid ekstremt vigtigt for et sundt knæled, men i nogle tilfælde forårsager for meget motion eller for hård træning lokal overbelastning i knæet. Overbelastning i knæleddet skaber ofte smerter og problemer i forbindelse med lokal inflammation i musklerne, muskeltilhæftningerne, senerne eller senetilhæftningerne omkring knæleddet. Knæleddet er særligt udsat for overbelastning, da knæleddet ofte bærer hele kropsvægten under bevægelse. Vigtigheden af langsomt at øge træningen eller træningsmængden er en effektiv metode til at modvirke overbelastningsrelaterede problemer i knæleddet.

This text has been reviewed by:

My name is Maja Nilsson and I am a certified physiotherapist by the National Board of Health and Welfare. I took my physiotherapist degree, specializing in behavioral medicine, at Mälardalen University. I am further educated with in OMT level 2, CSPT (certified Sports Physiotherapist), sports medicine, dry-needling & barbell rehabilitation. I run a sports injury clinic and work with sports teams.