Mortons neurom

Mortons neurom er en almindelig årsag til smerter og problemer i forfoden. Mortons neurom, eller Mortons syndrom, som det ofte kaldes, er en lokaliseret nerveafklemning af nervebanerne til tæerne i forfoden. Nerverne, der løber ned til tæerne, passerer gennem mellemfodsleddet, som ofte er nedsunket på grund af øget tryk på nerverne. Problemer med Mortons syndrom kan afhjælpes ved at bruge en polstret indlægssål, der giver effektiv aflastning og støtte i hele forfoden.

Vores bedst sælgende produkt

Topseller
Forfodspelotte

Forfodspelotte for forfodsproblemer. Den beskyttende pude løfter effektivt forfoden og aflaster trædepuden effektivt.

169 kr

Baggrund

Mortons neurom - I en kollapset forfodsbue mindskes afstanden mellem ledhovederne i forfoden med en øget risiko for nerveafklemning i forfoden. Mortons neurom rammer oftere kvinder end mænd, hvilket let kan forklares med bl.a. øget brug af sko med hæl, der direkte øger belastningen på forfodsbuen med større risiko for at lide af en nedsunken forfodsbue. Nerveafklemning i forfoden - Mortons neuron opstår ofte mellem 3. og 4. tåled midt på forfoden, men forekommer også mellem 2. og 3. tåled. Smerterne i forfoden optræder ofte først som en lokal dunkende smerte i forfoden og udvikler sig ofte til intense "stikkende" smerter lokalt over ledhovederne midt på forfoden. Smerten skyldes, at forfodens ledhoved skaber et tryk direkte på nerven, som kan blive betændt på grund af trykket. 

Mortons syndrom-smerter beskrives også ofte som et "elektrisk stød" i mellemfodsknoglen, når man træner, og afhængigt af den lokale betændelse i nerven kan det også være smertefuldt i hvile. Ved Mortons neurom-problemer øges smerterne i forfoden ofte ved brug af stramme sko og især ved kombinationen af stramme sko og høje hæle. De stramme sko øger trykket over forfoden og bidrager til, at ledhovederne presser yderligere mod nerven i forfoden. Hvis skoen også har en hæl, er hælen med til at flytte belastningen lokalt til forfoden, hvilket ofte gør det umuligt at fortsætte med at gå i stramme sko med hæl, indtil problemet er blevet behandlet. I tilfælde af smerter og problemer med Mortons neurom under sportslig aktivitet øges problemet ofte i decelerationsfasen af skridtet, når belastningen over forfoden øges.

Årsag

Når forfodsbuen falder, ofte på grund af overbelastning af forfoden, sker der en sænkning af forfodsbuen med den direkte virkning, at ledhovederne i forfodsbuen kommer tættere på hinanden. Mortons neurom, som er en afklemning af nervebanen mellem ledhovederne i forfoden, skaber en stigning i trykket på nerven, som normalt udløser intense belastningsrelaterede smerter ved hvert skridt og især ved hver afvikling af skridtet, når belastningen over forfoden øges.
Tilbagevendende tryk øger risikoen for, at nerven bliver betændt med lokal hævelse til følge, og i det i forvejen snævre rum mellem ledhovederne i forfoden øges trykket på den betændte nerve normalt med risiko for, at smerterne udvikler sig til inflammatoriske problemer, som også kan være smertefulde i ubelastede stillinger. 

Symptomerne

  • Lokaliseret smerte i forfoden, normalt mellem 3. og 4. metatarsalhoved midt på forfoden
     
  • "Periodisk ›stikkende‹ smerte i vægtbærende stillinger
     
  • Tilbagevendende hård hud under forfoden er et tegn på depression af den forreste svangbue, som kan være den grundlæggende årsag til nerveafklemning.

Hjælp i tilfælde af problemer

I tilfælde af problemer kan en pelotte, et hjælpemiddel, der har til formål at bringe svangen tilbage til en normal position, fungere godt. Pelotter er en løftende forfodsstøtte, der har til formål at støtte svangen og aflaste forreste trædepude. Forfodspudens form og design hjælper med at løfte forfodsbuen med en direkte aflastende effekt over mortons neurom og det tryk, som ledhovederne skaber over nervebanerne. En forfodspelotte limes normalt direkte i skoen eller monteres alternativt på en 3/4 sål for at gøre det lettere at bevæge pelotterne. Ved problemer med Mortons neurom er det vigtigt at bruge indlæg i alle sko for at sikre, at forfodsbuen trykker mindst muligt på nerven. Når man bruger indlæg i f.eks. sandaler eller sko med mindre plads, anbefales det at lime indlægget direkte i skoen. Når man bruger indlæggene i almindelige sko, kan man bruge 3/4-sålen, eller indlæggene kan limes på en tyndere sål, som kan flyttes mellem forskellige sko.
Valget af sko er også af største vigtighed, en for smal sko eller en sko med hæl har en negativ indvirkning på belastningen, men på to forskellige måder.
En smal sko vil øge risikoen for at komprimere forfoden, hvilket forringer fodens løftefunktion betydeligt og påvirker hjælpemidlets effekt. Sørg for, at skoene er brede nok til foden, så fodlufferens løfteeffekt ikke forringes.

Fodens placering i skoene er også vigtig at overveje. En sko med hæl flytter belastningen fra hælen og bagfoden til mellemfoden og især forfoden, hvilket også vil påvirke fodsengens løfte- og aflastningsfunktion. I mange tilfælde er hyppig brug af sko med hæl en medvirkende faktor til nedsynkning af svangen, og hvis det er muligt at undgå sko med hæl, er det en yderst funktionel foranstaltning. Valget af sko spiller ofte en fremtrædende rolle i forbindelse med morton neuroma, og som regel opleves en bredere gangsko med indbygget forfodsrulle, der yderligere bidrager til at mindske belastningen over forfoden i afviklingen af skridtet, som en aflastning ved længere tids belastning og gang. At kombinere en funktionel sko med en effektiv forfodsstøtte som f.eks. et indlæg giver ofte en rigtig god effekt ved Mortons neurom. 

Ofte stillede spørgsmål

Spørgsmål: Jeg har Mortons neurom og har prøvet forskellige indlæg med blandede resultater. Hvordan virker en pude, og hvorfor virker nogle puder bedre for mig? 

Svar: Funktionen af en forfodspelotte er afhængig af en række faktorer, og en korrekt fremstillet pelotte vil normalt give en helt anden effekt. Mange indlæg på markedet i dag er industrielt fremstillede, men har én størrelse, én højde og samme hårdhed uanset fodens størrelse. For at et indlæg skal give den rigtige støtte, er det yderst vigtigt, at indlægget er tilpasset fodens størrelse og også kroppens vægt. Et fodindlæg i størrelse 36 skal normalt have et mindre indlæg med en lavere højde og kan være lavet af et lidt blødere materiale end et fodindlæg i størrelse 45, da den større fod har brug for mere støtte og normalt er lavet af et hårdere materiale, baseret på den generelle antagelse, at en person med større fødder vejer mere. Ortopædiske indlæg tager højde for disse behov, mens mindre omhyggelige producenter normalt ikke overvejer det større billede på samme måde. 

Spørgsmål: Hvordan skal jeg bruge indlæggene i tilfælde af problemer med Mortons neurom?

Svar: Pelotterne bruges med fordel, når man belaster forfoden, hvilket vi gør hele tiden, når vi står og går. Der findes forskellige indlæg, som fungerer i sko, men også modeller, som er specielt tilpasset til at forbedre støtten til forfoden i sandaler. Sørg for, at forfodsbuen får så meget støtte som muligt i så mange situationer som muligt, så nerven bliver mindre presset, og den lokale inflammation bedre kan aflastes.

Spørgsmål: Hvordan skal puden sidde på sålen? 

Svar: Påsætning af forfodspelotter ved problemer med Mortons neurom skal ske korrekt for at opnå den bedste funktion. Ved korrekt anvendelse sidder den forreste kant af indlægssålen lige bag tæernes basis, dvs. bag det direkte smertepunkt. Selv om smerten opleves midt på tåspidserne i forfoden, skal puderne lægges på fra smertepunktet og bagud mod hælen for at få et godt resultat Mål afstanden fra hælen til tåspidserne med et målebånd. Det er vigtigt, at pelotten ikke sidder for lavt foran, f.eks. over svangen. En korrekt tilpasset pelotte føles i starten som om, den er lidt for høj, mange føler, at de går på en »klump«, og at den sidder midt på foden, hvilket den gør for at få den bedste effekt ved problemer med mortons neurom. Den uvante følelse, når man bruger puderne, forsvinder efter bare et par dages brug.

This text has been reviewed by:

My name is Maja Nilsson and I am a certified physiotherapist by the National Board of Health and Welfare. I took my physiotherapist degree, specializing in behavioral medicine, at Mälardalen University. I am further educated with in OMT level 2, CSPT (certified Sports Physiotherapist), sports medicine, dry-needling & barbell rehabilitation. I run a sports injury clinic and work with sports teams.